Efter at værre kommet på efterskole må jeg dog sige: De tager fejl. Der er rent faktisk et kæmpe publikum til de gode ungdomsfilm. Der lever nogle klassikere om unge blandt unge, som alle her på skolen har et helt specielt forhold til. Vi ser "Christiane F.", Nils Malmros og gamle kitschede klassikere som f. eks. "Vil du se min smukke navle".
Sidste år kom der en ny ungdomsfilm ud, "Fish Tank". Det er en ufattelig smuk socialrealistisk film om en ung pige i et svært miljø. Den adskiller sig fra andre irriterende socialrealistiske film som insisterer på at være tragiske, ulykkelige og håbløse ("Precious" er et godt eksempel). "Fish Tank" er følsom, smuk og rammer den der specielle følelse af at være teenager og pisseusikker, som jeg også selv kender. Da jeg tog "Fish Tank" med på efterskolen begyndte der at florere rygter om den på skolen, og pludselig ville alle låne den. Og folk var generelt helt vilde med den. Der blev råbt og hulket da vi så den sammen i opholdsstuen. Vi følte os som en del af historien, følelserne, personerne. Nogle film forstår bare at tale unges sprog, og det er sindssygt undervurderet og misforstået.
Jeg tror der er et rigtigt stort marked for rigtigt gode ungdomsfilm for tiden. For der findes et publikum. Og det er de unge.
