Det skal lige siges, at dette indlæg indeholder spoilers for den sidste Harry Potter-film.
Jeg har så været inde og se den nye Harry Potter film, og jeg må sige, at der nok er flere religiøse undertoner i den, end i alle de andre Harry Potter film tilsammen. For eksempel der hvor Harry Potter midt i kampens hede finder ud af, at han bliver nød til at ofre sig selv for at udslette Voldemort (Kristus der ofrer sig for at frelse menneskeligheden). Han går døden i møde med åben pande, bliver avada kedavraet, og dukker i et stort lyst rum hvor han møder Dumbledore (han er i paradis og møder gud) og genopstår tilbage til kampens hede for fortsat at frelse menneskeheden (påsken). Eller hvordan alle de forskellige karakterer passer enormt godt på bibelen. Harry (Jesus), Snape (Judas, som tilsidst bliver renset, akkurat som i Judas-evangeliet), Dumbledore (gud) og Mother Weasley som den rene og beskyttende kvinde (Maria Magdalene).
Nogle hard-core Harry Potter fans, bliver enormt sårede hvis man nævner de ret åbenlyse sammenhænge mellem Harry Potter og bibelen. Men hvorfor det? Næsten alt hvad vi omgiver os med af fortællinger er påvirkede af bibelen. Jeg synes ikke det er noget der forringer historien, mere at det er en ny måde at analysere den på. Altså, synes jeg ikke der er nogen grund til at skælde ud på hele fantasy som genre.
Her et et link til artiklen: