film på kunst!

Se på måden hun holder brevet på. Den dramatiske framing, uligeheden i billedet. Hun har tydeligvis lige modtaget et meget vigtigt brev. Dette billede kunne godt komme fra Alfred Hitchcocks Psycho.  Det her er et Cindy Sherman fotografi fra hendes serie "untitled film stills" hvor hun har taget en masse stilbilleder, der allesammen bærer præg af at ligne "noget fra en film". Dette viser en helt ny måde at fortælle historier i billeder. Fordi hvorfor er de film stills? Hvorfor er det ikke bare almindelige fotografier, som man vist godt kan hævde alle fortæller en historie. Virkelig, dette er verdens dyreste fotografi.

Men altså, Cindy Sherman. Jeg vil lige sætte nogen af hendes film stills ind, og så kan i selv bedømme.

Det ligner alt sammen noget du kunne finde i en gammel film noir. Hun kopierer stilen og den meget åbenlyse billedfortælling. Hvis vi sammenligner det med Gurskys fotografi af engen, så er det meget tydeligt at hun simpelthen udpensler mere for at få os til at få nogle konkrete følelser. Skuespil, kostume, iscenesættelse og stærke følelser er ting vi for det meste kender fra film, selvom de selvfølgelig også findes i fotografi. Men her er de i særlig grad iscenesat. Og det er lige præcis det jeg vil frem til, når jeg skriver om hvad der gør untitled film stills til film på kunst. Udover at bruge meget åbenlyse film virkemidler er de meget iscenesatte.

Dette leder mig videre til en anden fotograf, jeg var så heldig at opleve da han udstillede på den sorte diamant - Gregory Crewdson. Hans billeder er nemlig også iscenesatte, dog i en meget mere ekstrem grad end Cindy Shermans. De føles som at træde ind i et helt særligt univers, hvor vi har opstillet den ene situation efter den anden - nøjagtig som på film

.

.

Hans billeder, er på en måde også film.

Hvilket bringer mig videre til en helt ny ting!

Er der nogle af jer der har set Anders Rønnow Klarlunds, desværre, sidste film? Jeg må indrømme at jeg hadede "Hvordan slipper vi af med de andre", men hans nye film er fantastisk! Der er tale om den første danske spillefilm nogensinde der kun bruger stilbilleder!

The secret society of fine art









Den er kun optaget i 3D-animerede stilbilleder med lydside på, og er en fuldstændig unik oplevelse. Det er som om hele filmen foregår i et tyst koncentreret rum og den manglende bevægelse giver ekstra plads til de virkeligt store brav. Som en hel film i slow motion. Tjek traileren her.

Man kan købe den med det nye nummer af Ekko. Gør det.

I am a most strange and extraordinary person

Kan nogen gætte hvor det citat kommer fra?



Cabaret selvfølgelig! Jeg elsker den film. Jeg tror det både hænger sammen med min (lidt underlige) forkærlighed for gamle musicals (ja.. vi taler sound of music, jesus christ superstar, cats. I know.) og så at den bare er virkelig fin. Liza Minelli overspiller bravt, handlingen er simpel og fin, og der er den lidt mystiske slutning som jeg bliver ved med at fine nye grunde til hver gang jeg ser den.

Idag har jeg ikke noget specielt vigtigt på hjerte, jeg skal bare møde sent og lave overspringshandlinger for at lave mine afleveringer. Så meget for gymnasiet.



Og så har jeg en nyhed. En ting der er gået op for mig efter i går. Jeg er en virkelig, virkelig, virkelig dum person. Jep

. 

Hvem ville ellers spise en stor portion rådne ris og være nødt til at være i sengen hele dagen. Jeg skulle have lavet tv! Jeg skulle have gjort alt muligt nyttigt med mit liv (aka været i skole for eksempel) men nej. Jeg skulle ligge der hjemme og have virkeligt meget ondt af mig selv. Men hvad er det fede ved det?

Du kan se film! Og jeg så den her rigtigt gode film faktisk.

Beginners



Den ligger inde på filmstriben, så i kan se den på jeres biblitekskode. Den handler om Oliver (Ewan McGregor) som mister sin far og møder en pige. Faren er som 75-årig sprunget ud som bøsse og lever et rimeligt vildt liv i de seneste par år, mens Oliver isolerer sig selv og har svært ved netop at opsøge den kærlighed faren fik i de sidste par år. Og så er Mélanie Laurent fra Inglorios Bastards med, og hun er virkelig god, selvom jeg lidt hele filmen går og venter på at hun skal sætte ild til noget og være sådan

"HAHA JEWISH REVENGE!!"



Og så er Chrisopher Plummer og Ewan McGregor også virkeligt gode. Hele filmen er sådan quirky, men ikke helt på den irriterende måde. Den tager nogle fede temaer op, om at blive ældre, om at være homo i 50'erne, om at være et istappemenneske der ikke rigtigt kan finde ud af noget. Så det er en anbefaling. I hvert fald hvis man er i det humør, hvor man ikke lige orker at se Wim Wenders "Himlen over Berlin" og bare gerne vil sidde og stene, men ikke gider se "The Back-up plan" heller.


 Det er i øvrigt verdens største lorte film.


 btw.

BUSTER ER I MORGEN!! DER ER FAKTISK ÅBNINGSGALLA IDAG MEN JEG ER IKKE INVITERET!!!! HVORFOR???????!!!!!

og er jeg den eneste der glæder mig til Kasper Munks "You and me forever"?



Ungdomfilm! Vores alles hjertebarns-genre. Det er smukt.

I øvrigt har jeg lige genset Fucking Åmål (hele filmen ligger på youtube). Hold op hvor er den god. Den gør bare alt det en god ungdomsfilm skal gøre - den er sårbar, dramatisk, sød og blød og med sådan en skarp kant af "vi-er-unge-vi-er-vrede". Den kan virkelig ikke ses for mange gange.

  


Jeg skriver videre til Buster!

You just have to be brave enough

Jeg fortsætter min nye dille - at se nye film! Juhu! (vi varmer op til buster.. det er snart mine venner snart! men jeg ved stadig ikke om det er tilladt for jurymedlemmer at poste subjektive ting om de film de ser inden prisuddelingen.. jeg har på fornemmelsen at det er det ikke). Jeg har været inde og se...

Modig





Modig har fået ret blandede anmeldelser, men jeg har været virkelig spændt på den her film. For det første fordi den har fået 6 stjerner i ekko, som (let's face it) er den eneste kilde til noget, der har noget med film at gøre, ud over selvfølgelig den her blog, som man kan stole på. Please sig i læser det. Og for det andet: DET ER DEN FØRSTE DISNEY-PIXAR FILM MED EN KVINDELIG HOVEDPERSON NOGENSINDE! Jeg ved det godt.. feministisk. Men jeg er stolt af det, okay.

Det er ihvert fald vildt! Ikke bare fordi det selvfølgelig er latterligt, at film til børn kun repræsenterer halvdelen af dem (drenge) men også fordi jeg, som faktisk godt kan lide disney-pixar film, er blevet lidt træt af, at de altid handler om den samme karakter. Vi snakker en ung fyr (tager gerne andre størrelser end menneske dog) som er godmodig og er sådan lidt kæk-haha-sjov i det. Lad mig give eksempler:


 

 


 


 


  


De har endda det præcis samme ansigtsudtryk! Ser vi en tendens? Jeg tror det. Jeg ved godt ingen af dem er mennesker, og at Pixar altså også har lavet film om meget anderledes karakterer (Mr. Frederiksen fra Up, robotten fra Wall-E). Men det er alligevel skræmmende og guess what? De er allesammen mænd!

Ihvert fald (nu vil jeg prøve at bruge noget interview teknik på mig selv, det her bliver alt for ustruktureret)

tone, var modig en god film?

Ja! Modig var totalt overdrevet alt for helt vildt god! Jeg er solgt fuldstændig.

tone. husk at kritiske anmelder typer ikke kan lide film. du skal være kritisk.

Altså, jeg havde det lidt sådan, at fra første frame var det bare godt. For det første foregår den i Skotland, hvilket er et totalt fedt univers. Og efter at jeg rent faktisk HAR været i de skotske bjerge hvor modig foregår, også meget flot rekonstrueret. Og så var historien virkelig fin. Jeg gider ikke give et resume, det kan i finde et andet sted.

giv et resume.

Jeg er ved at blive skizofren. Den handler om prinsenssen Merida som skal giftes bort og lære at leve som en prinsesse, men hun er meget handlekraftig og vil hellere skyde med pile i bjergene. Meridagår i sin desperation ud og får kastet en forbandelse over hendes mor som skaber en masse problemer, og bringer hele historien i en meget sjov ny retning.

Og så taler de skotsk! Og hovedpersonen Merida fungerer super godt. Selvfølgelig var der nogle få ting i historien som var lidt irriterende, men er det ikke bare amerikansk film generelt? Men det var sådan en film som du bare nød frame for frame, også virkelig flot animeret selvom 3D'en ikke helt fungerer.

Altså se den, det er et mesterværk på linje med Wall-E og Up, bare lidt sjovere.

nye film!!

Ikke fordi jeg ikke har det dårligt med det generelt, men du får det ekstra dårligt med ikke at have set nogle premiere film når du arbejder i en biograf og derfor a. ikke har nogen undskyldning b. bliver mindet om det hele tiden. Derfor tog jeg ind og så nye film! Hvilken utroligt berigende oplevelse, og nu vil jeg dele det med jer! Og ja, de er faktisk nye (dvs. går stadig i dagmar) og derfor kan i stadig nå at se dem/lade være med at se dem!

Magic Mike
Ja. Jeg tog ind og så en film om mandestrippere. Jeg stod og skulle vælge mellem "To Rome With Love" (som alle i biografen har brugt den sidste måned på at snakke om var dårlig) "Kokken" (en fransk film om mad) og "Magic Mike". Så det blev den

Mig og "Magic Mike" har faktisk en længere historie. Den starter med Tone, 14 år gammel og frivillig film anmelder på TJECK magazine der skal ind og anmelde mesterværket step up 3D. Selvom jeg kun skulle skrive en hundrede ord, mente jeg at det var nødvendigt at se hele serien. Og det var så DER mit had til Channing Tatum først startede. Hans kæmpestore hulemandsagtige krop, hans underlige hundehvalpe agtige jeg-er-en-følsom-fyr-inden-i ansigt og hans VILDT dårlige skuespil og 90'er tøjstil. Ja! Jeg ved godt det meste bare var filmen! Men skaden var sket.



Vi spoler frem i tiden året er 2012. Tone er, på trods af at resten af hendes klasse har udviklet en syg mani med manden (hvad er han.. 30? Come on piger..) i lykkelig uvidenhed om Channing Tatums snare indtræden i hendes liv. Jeg er i Edinburgh. Og pludselig...



I Edinburgh! Jeg ser en film med BÅDE Channing Tatum og Alex Pettyfer OG de har bare overkroppe. Og jeg tænker: Aha! Det er så DE film der har premiere i Skotland men aldrig kommer til Danmark! DEN slags film der selvom de er på det rigtige sprog aldrig kommer uden for Edinbrughs os af friture og sækkepibeturiststøj! Jeg kan huske, at jeg faktisk talte om hvor glad jeg var for at denne film aldrig kom til Danmark.
Indtil jeg kommer tilbage på  mit arbejde og BANG! En magic mike plakat. Premiere d. et eller andet. Jeg var chokeret. Meget, meget chokeret. Og pigerne i min klasse var fuldstændigt oppe at køre, og på alle mine næste vagter var biografen fyldt op med fnisende teenagepiger i flok.Og så begyndte jeg at bløde lidt op... Pigerne var glade. Den fik gode anmeldelser (??? Hvad havde jeg ikke forstået?). Og så var det jeg tænkte.. Okay. Jeg burde gøre det. Dette havde måske også nået at gøre med, at der stort set ikke var andre gode film i Dagmar på dette tidspunkt. Så ja, jeg tog ind og så den.

2 facts:
1. Der gik 2 minutter (ja, jeg talte) før vi havde set Channing Tatums røv.
2. Der var en mand i salen.

Og ellers var der meget af det her:



og det her



og generelt olieindsmurte mænd i stars and stripe mønstrede g-strenge. min veninde Julie siger at hun havde hørt en til premieren, hvis bagpublikum havde en vibrator med I BIOGRAFEN!

Men det sjove var, at filmen faktisk var okay fed! Når jeg ikke sad med et underligt ansigtsudtryk presset tilbage i sædet og havde det rimeligt underligt, så var der nogle ret fede momenter! hele filmen foregår i denne her virkeligt ulækre kunstige kiksede forstad til Miami verden, hvor kvinderne allesammen ligner hinanden og allesammen ELSKER mænd i brandmændsuniformer. Og at se hvordan de her mænd bare sælger sig selv fuldstændigt og kommer længere og længere ud er meget fedt. Men alligevel synes jeg historien bliver bar elidt for klliché på nogle punkter. Men på den anden side: en film om mandestrippere. Det kan næsten kun blive interessant, og det blev det også. Så lad være med at døm så hårdt på forhånd som mig, lad være med at tage ind og se filmen hvis i har et problem med Channing Tatum der minder bare lidt om mit og tag ind og se den i dagmar hvis i synes det lyder spændende!


okay.. nok om det. film nr. 2: Den skaldede Frisør

Den her film er rigtig god. Den er ihvert fald god hvis du godt kan lide Susanne Bier (aka drama, melodrama)og Trine Dyrholm (og det burde du) og Pierce Brosnan (shaken not stirred).

Den er god! Tag ind og se den! Og Paprika Steen er sjov. og der er et sted hvor Pierce Brosnans søn græder og kigger på ham med sine tårefyldte øjne og siger "I feel empty inside...". Jeg døde af grin og alle de ganle damer i biografen så sure ud.

I'll be back.