Den gyldne filmatisering - ekstremt tæt på

Er der nogle af jer, der har været inde og se filmatiseringen af "Ekstremt højt og utrolig tæt på"?

Det var jeg. og jeg var meget nervøs. Men bare rolig, filmen er rigtig, rigtig vellykket. Rigtig god.

Men min pointe er: Hvorfor var jeg nervøs for at se den? Hvorfor var en million af mine veninder nervøse for at tage ind og se den? Fordi de godt kunne lide bogen!

Jeg mener bare, filmatiseringer har altid undret mig lidt: Hvorfor er det netop i film, der bliver brugt som en slags platform, hvor historier fra litteraturen kan udfoldes? Er der for eksempel nogensinde blevet skrevet en ordentlig bog over en historie fra en film?

Og filmatiseringer fylder virkelig meget. Bare i oscar-uddelingen har de en særdelt manuskript-pris, for bedste filmatisering.

Og der er virkelig mange gode filmatiseringer. Faktisk er rigtig, rigtig mange af mine yndlingsfilm filmatiseringer. Bare tænk over det:

Alle sammen filmatiseringer, og det var bare lige dem jeg kunne komme i tanke om nu.

Men det er alligevel interessant: Hvorfor film tydeligvis er et medie der egner sig så godt til at putte andres historier ind i. Hvornår det ene medie dominerer det andet, og hvordan man ligesom kan tage indholdet ud af dets form og så ind i en ny form.

Det er også interessant at se, hvordan folk rent instinktivt føler trang til at beskytte litteratur fra filmatiseringer. Ikke bare ophavrettigheder og forfattere der skal give lov, men også vrede fans der altid "bedre kunne lide bogen" (det har aldrig helt været tydeligt for mig, hvordan man overhovedet kan sammenligne de to ting?).

Alt det her er ret interessant i forhold til hele debatten om ophavsrettigheder. For jeg kan ikke være den eneste, der synes måden en forfatter skal give tilladelse til brug af en historie til filmatisering er lidt mærkelig? For hvordan kan man overhovedet eje en historie? Tit er ender bogen og filmatiseringen med at være virkelig langt fra hinanden. Eller konflikten er så universel, at der ligeså godt ikke kunne være en reference til bogen. Som i f. eks. den forholdsvis nye filmatisering af "Norwegian Wood" (den første film, der har fået lov af Murakami at filmatisere en af hans bøger.)

I øvrigt er det også meget aktuelt: Bare tænk over alle de filmatiseringer der enten går i biografen eller lige er gået ud. Jeg kan nævne et par:

Tinker, tailor, soldier spy - fra en Jan Guillou bog

En kongelig affære - Over P. O. Enquist "livlægens besøg", selv om det vidst ikke er officielt.

My week with marylin - også en filmatisering, kan ikke lige huske hvilken bog.

Hugo - efter den rigtig gode børnbog "the invention of hugo cabret"

og der er sikkert mange flere.

Det er i grunden ret smukt, at man kan dele historier på den måde. At man kan prøve at tage en stemning fra en bog og føre den over til en film. Det er en interessant måde at behandle begge værker på, og kan sikkert føre til nye konklusioner omkring historien generelt.

Update på alting (der sker så meget!)

Det er godt nok lang tid siden! Men der sker så mange spændende ting!

First of all.. hvor mange har været inde og se the artist?

For jeg har set den 2 gange.

(arbejde i Dagmar Teatret = fribilletter en masse! Jeg ved godt i er misundelige.)

Men anyway, den er helt fantastisk. Det ved alle jo også godt men den rørte mig virkelig. Peter Scepelern skriver i sin anmeldelse i Ekko at filmen "formår at matche følelsernes ægte naive drivkraft". Det har han ret i, og det er noget af det der gør stumfilm så pisse charmerende.

Men for mig set, var det mest spændende ved den lyden. Nogle siger at man først ved hvad man har når man mister det, og derfor får lyden sådan en central rolle i filmen - fordi det ikke kun er en stumfilm, men der er også nogle fantastiske lydsekvenser (og mangel på samme, hvilket i sig selv har en kæmpe effekt). På den måde tager den historien om lydfilmens betydning til et helt nyt niveau, hvor seeren føler lyden, føler manglen på den. Det er virkelig et spændende eksperiment, og det lykkedes fuldt ud. Der er sjældent at en film, handler så meget om sig selv, som film.

Så er der mange andre ting der sker! Er jeg den eneste der er ved at tisse i bukserne af spænding på den nye Nikolaj Arcel film? Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men hvor tit er det at der kommer en reel dansk storfilm, for ikke at sige historisk storfilm? Og hvor tit er det at en fuldstændig ukendt skuespilselev, går hen og vinder bedste skuespiller på berlinalen? Og så ser den så smuk ud:

Jeg elsker modet til at lave sådan en stor dansk film. Det er ikke fordi jeg generelt er kæmpetilhænger af gigantiske produktioner med Mads Mikkelsen i hovedrollen, men det er meget rart med noget lidt andet end hverdagsrealisme og familiedramaer, ikke?

I bar spænding har jeg så givet mig til at læse bogen P. O. Enquist "Livlægens Besøg", som bogen er baseret på

.

Det siger sig selv at jeg kun glæder mig endnu mere nu.

Tiden løber! I øvrigt burde i gå ind og se Stephen Dalrys filmatisering af "Ekstremt Højt og Utrolig Tæt På". Den er meget bedre end traileren, og Max von Sydow er med. Grund nok.