torsdag den 9. august 2012

film for/til/om unge + andet fantastisk




Hej mennesker! Ved i hvad det gode ved de forfærdeligt opslidende sidste dage af sommerferien, hvor du ikke har andet at lave end at fortrænge at du snart starter i gymnasiet og har fået lagt dit nye skema ud på lectio? Du har tid til at blogge! Og se film!

Derfor er der mange nye ting jeg gerne vil dele med jer!

For det første: Hvis nogen af jer skulle være så heldige at i i tide og utide bliver slæbt med på laaaange bilture i europa af jeres familie? Så tag et tip fra mig:


   Filmnørden hjørne podcasten er super fed. De er virkelig lange (god ting gennem alperne) og rigtig hyggelige. De laver de her after dark-specials hvor de bruger 2,5-3 timer på kun at snakke om en film: jaws, blade runner, silence of the lambs. Jeg har ikke engang set blade runner færdig (ved det godt, er i gang), men jeg hørte deres after dark om den, og jeg føler virkelig at jeg har set den nu. Det betyder vel at det er vellykket. Så hvis i ikke allerede har gjort det, download det. Det er meget interessant.


Og så har jeg lige været inde og se en film, som frustrerede mig rimeligt meget! Jeg havde virkeligt glædet mig til at se Albert Nobbs - den så interessant, anderledes og potentielt fed nok ud.



Normalt er jeg (desværre) en rimelig ukritisk biografgænger. Hvis jeg først sidder i mørket og filmen er blot en nogenlunde kvalitet, så skal der virkelig ikke særligt meget til at få mig til at elske en film. Men der er simpelthen så mange problemer i Albert Nobbs.

For det første: Hovedkarakteren fungerer bare ikke. Historien handler om den her kvinde som klæder sig ud som en mand, og optræder som tjener på et lille hotel og sparer penge op til at åbne en lille butik. Han bliver så hylet ud af den da en hvis Mr. Hubert Paige flytter ind på hans værelse og opdager hans hemmelighed. Det viser sig dog at Hubert også selv er en kvinde! Albert forelsker sig og prøver at "tage sig en kone". Der er bare nogle åbenlyse ting der ikke fungerer. Vi får aldrig rigtig forklaret hvorfor Albert vælger at klæde sig ud som kvinde. Noget kunne vise, at han gør det for at kunne beholde sin position som tjener - men det giver ikke mening, for der er masser af tjenestepiger på hotellet også. Gør han det fordi han i virkeligheden er transskønnet? Det kunne nogle scener, hvor han siger at manden Albert er hans sande jeg indikere. Men så igen, er der en scene hvor han tager kjole på og pludselig er enormt lykkelig og glad for det. Det er bare ikke særligt klart, og når det nu er historiens hovedpræmis, føles det lige lovligt mudret.
Så er der det, at det er en del af Albert Nobbs karakter at være stiv og menneskefjendsk. Dette fungerer okay, men hvordan viser du så, at en persone der ikke har nogen venner tænker enormt mange ting? Du lader personen tale med sig selv! Så der er konstant scener hvor Albert på den mest akavede vis sidder og har samtaler emd sig selv. Det er meget unaturligt.

Albert bliver spillet af Glenn Close, som også har sørget for at få sponseret filmen der er bygget over et teaterstykke. Hun g'r det helt okay, men Janet McTeer som spiller Hubert er faktisk decideret fed. Det er desværre en rimelig klumpedumpet film, som ikke rigtigt fungerer. Lad være med at tag ind og se den.



Så var der noget andet. Nu har vi jo gået og talt så meget om ungdomsfilm og pludselig gik noget op for mig: Vi har stort set kun snakket om coming-of-age film! Vi har helt danset uden om de største ungdomsfilm! 

Ungdomsfænomenerne!  Dem som sælger alle billetterne til stort set kun unge mennesker!

Spørgsmålet jeg her godt kunne tænke mig at tage op er - hvorfor? Hvad er det ved disse film, der netop gør at de henvender sig i så massiv grad til unge mennesker? De andre film (coming of age filmene) er jo nemme nok - de handler åbenlyst om unge og det at være ung. Men de her film handler om 1000 andre ting, men er stadig nærmest kun ungdomsfilm, faktisk tit i højere grad end de film der har mere ungdomsfikserede temaer!

Skal vi lave en liste til sammenligning?

De film jeg taler om er: 


Harry Potter 



Twillight



The Hunger Games


Dette er film der, på trods af at de handle rom meget andet end unge, stort set kun trækker unge i biografen! Og hvorfor?

Jeg kan komme med nogle grunde til, at netop disse film rammer en helt anden gruppe end andre store fænomener som for eksempel ringenes herre og batman.

1. De har unge i hovedrollerne! En klar identifikation, på samme måde som coming-of-age filmene. Et simpelt sted at starte med at sætte sin finger. Batman har ikke en ung i hovedrollen. Men det er til gengæld ikke det eneste kriterie! Ringenes herre har for eksempel en ung i hovedrollen! Men bliver set af næsten ligeså mange voksne!

2. De har temaer som appellerer til unge! Dette er det vigtige punkt! Det er det, der adskiller ungdomsfænomenerne fra de andre fænomener! De handler om føøøøølelser! Eller de handler ihvert fald meget om følelser - dette gælder specielt for twillight og the hunger games. Personerne bliver drevet af deres følelser hele tiden - jeg elsker min lillesøster jeg må ofre mig, jeg er forelsket i en vampyr jeg må ofre mig. I harry potter er det måske mere et spørgsmål om at han bliver slået ihjel, hvis ikke han besejrer Voldemort, men til gengæld føler han enormt meget undervejs.

Men hvis en føle-film gør et ungdomsfænomen, hvorfor er unge så ikke helt vilde med film som kun handler om at føle? Hvorfor er fænomenerne ikke kun dramaer?

Det er det der er det specielle ved netop disse film! Unge kan nemlig ikke KUN lide følefilm. Unge kan godt lide følefilm! Men unge kan også godt lide kapow-action film! Der skal helst være knald på og ske noget hele tiden - sort set ligesom i unges egne liv! Og måske er det netop derfor disse film bliver fænomener - de kan både føle og og være actionfyldte, og dette på en ungdommelig måde! 

Spændende, spændende! Mere kommer, glæder mig til at blogge under Buster!


mandag den 6. august 2012

DET ER SKET!



Kære folk der læser min blog (DER ER FASTE LÆSERE UD OVER MIN LILLEBROR OG MIN MOR!!!! hvor vildt er det lige?)

DET ER SKET! the moment we've all been waiting for...

BRAD PITT OG ANGELINA GÅR FRA HINANDEN!





Spøg til side... Det er selvfølgelig BUSTER 2012 programmet der er kommet ud (!!!!!!!!!!!! ENDELIG!!!!!!!)




Og i år er jeg med! I ungdomsjuryen som sagt (har jeg sagt at jeg er med i ungdomsjuryen? Hørte alle det?)! Sammen med en 4 andre garanteret superkvalificerede unge som jeg ikke kender. Men det mest spændende er... hvilke film er der på programmet og (vigtigst) i konkurrencen?

Nu er jeg lige selv kommet hjem fra en længere tur gennem de smukke østrigske alper (the hiiiiiills are alive... with the sound of music... http://www.youtube.com/watch?v=DyS_C4PeBrw), så jeg har endnu ikke haft lejlighed til at nærstudere programmet. Så det vil jeg gøre nu, mens jeg blogger mine indfald og tanker ud til jer!

Okay. Download først programmet. Forbi børnefilmene. Og.. Ungdomsfilmene! Hvor smukt! (I øvrigt så fandt jeg lige en gammel politikens filmtillæg, som jeg samlede fanatisk som 13-14 årig, hvor der var en anmeldelse af ungdomsfilm nr. 2 "Adventureland" som havde fået 4 stjerner! Jeg tænkte også at den var god!). Nåh.. Tilbage til filmene. Jeg vil starte med at tage konkurrencefilmene from the top.

Okay. Film nr. 1 Electrick Children

En film om en mormonsk pige der tror hun bliver gravid gennem et forbudt kassettebånd (mormon.. minder mig om en hvis nadezhda klimenko som spillede hovedrollen i vores mormonorienterede hovedproduktion på station next, har lånt min fishtank-dvd og IKKE givet mig den tilbage!!! Ja dig!! Sørg for at hun læser det her. Den film er meget, meget dyrebar). Filmen ser i hvert fald super syret og super interessant ud. Her er traileren:

Film nr. 2: 17 filles

Wow - en film baseret på rigtige hændelser om 17 franske teenagepiger der bliver gravide samtidig i en lille landsby. Den glæder jeg mig godt nok til at se. Sorry kunne kun finde traileren med hollandske undertekster *host* lær fransk *host*.


Film nr. 3: Kill me

Den næste film er en tysk film om en pige, der vil prøve at begå selvmord men mangler modet. Så møder hun en morder som hun lover at hjælpe, på den betingelse at han slår hende ihjel efter jobbet er gjort. Det lyder vildt spændende, men kan ikke finde traileren.


Film nr. 4: Les géants

Den næste film er igen fransk og bliver i programmet beskrevet som "en ungdoms slacker films version af palle-alene-i-verden". Det lyder godt nok fedt.


Film nr. 5: Kompani Orheim

Så kan man genkende Buster: En socialrealistisk coming of age film fra Norge, om en dreng med en alkoholisetet far, der springer ud som kommunist. Glæder mig.


 Film nr. 6: Night of silence

En film der udspiller sig på bryllupsnatten for et tvangsægteskab mellem en 13-årig pige og en midaldrende mand. Det lyder meget fint og rørende og er "prisvindende" (hvilke priser???).



Film nr. 7: On the ice

En film om 2 brødre i Alaske der skjuler en stor hemmelighed. Wow, det her bliver åbenlyst sværere juryarbejde end jeg havde regnet med.. de her film ser jo virkeligt fede ud.





Film nr. 8: Punch

Festivalguf.  Vi har en sydkorenask social realistisk film om en frustreret ung mand, som får et venskab med nogen og bliver mindre frustreret. Kunne være godt.

traileren er her:
http://www.youtube.com/watch?v=2MkoXh8xE_w&feature=fvsr

veeeeeent. stop en halv. har lige set traileren. Dette er ikke bare socialrealistisk, det er en hjertevarm film om en ung mand der bliver mentoret af sin lærer i skolen. puha, set lidt for mange af den slags film. virkelig. vi snakker alt fra school of rock, den der tyske med ham fra good bye lenin, koret, sound of music, monsiuer bashir (google dem selv folks)... rimeligt anstrengende. Nåh, ikke være fordømmende på forhånd.

Film nr. 9: The end of silence

Uhhhh ja, og vi har endnu et "lavmælt socialrealistisk drama". Denne gang fransk (igen), og handler om en ung mand der får tæsk af sin far, og der efter et gevær i hånden, som måske ikke går så godt. Men wow, traileren er virkelig flot. Og den har været på cannes. Spændende.



Film nr. 10: The foster boy

Er en historisk film der foregår i 1950'erne i Schweiz. Handlingen lyder lidt som Oliver Twist, men bliver beskrevet som Pelle Erobreren møder Det Hvide Bånd. Dete er da spændende.



Wow.. klokken er snart halv tre om natten, måske skulle jeg komme i seng. Buster programmet for i ¨år, ser i hvert fald fedt og varieret ud. Jeg er meget spændt på at skulle se SÅ mange forskellige film. Jeg vil prøve at vende tilbage til prgrammet inden festivalen og dykke ned i de forskellige films ry på nettet, genre og mine forventninger. Anyway...

Jeg har set batman! Hvad med jer? Jeg forstår ikke, at alle siger den er så skidt. Jeg synes den var helt i orden. Det er klart, der er ikke nogen Heath Ledger i (og hold op, han er godt nok vild i 2'eren jeg lige har fået set. wow.), men jeg synes den fungerer på den lidt åndssvage måde som superhelte film helst skal. Men den er klart mindre mørk end 2'eren. Og jeg har set avengers! Det har jeg måske skrevet? Den er ihvert fald også for fed! Jeg er så med på den her superheltefilmsbølge! Vil glæde mig til at få set den nye spiderman.

Så mange spændende ting! Godnat! (og Nadezhda... Fish tank tilbage... eller slow death)