Hej mennesker! Ved i hvad det gode ved de forfærdeligt opslidende sidste dage af sommerferien, hvor du ikke har andet at lave end at fortrænge at du snart starter i gymnasiet og har fået lagt dit nye skema ud på lectio? Du har tid til at blogge! Og se film!
Derfor er der mange nye ting jeg gerne vil dele med jer!
For det første: Hvis nogen af jer skulle være så heldige at i i tide og utide bliver slæbt med på laaaange bilture i europa af jeres familie? Så tag et tip fra mig:
Filmnørden hjørne podcasten er super fed. De er virkelig lange (god ting gennem alperne) og rigtig hyggelige. De laver de her after dark-specials hvor de bruger 2,5-3 timer på kun at snakke om en film: jaws, blade runner, silence of the lambs. Jeg har ikke engang set blade runner færdig (ved det godt, er i gang), men jeg hørte deres after dark om den, og jeg føler virkelig at jeg har set den nu. Det betyder vel at det er vellykket. Så hvis i ikke allerede har gjort det, download det. Det er meget interessant.
Og så har jeg lige været inde og se en film, som frustrerede mig rimeligt meget! Jeg havde virkeligt glædet mig til at se Albert Nobbs - den så interessant, anderledes og potentielt fed nok ud.
Normalt er jeg (desværre) en rimelig ukritisk biografgænger. Hvis jeg først sidder i mørket og filmen er blot en nogenlunde kvalitet, så skal der virkelig ikke særligt meget til at få mig til at elske en film. Men der er simpelthen så mange problemer i Albert Nobbs.
For det første: Hovedkarakteren fungerer bare ikke. Historien handler om den her kvinde som klæder sig ud som en mand, og optræder som tjener på et lille hotel og sparer penge op til at åbne en lille butik. Han bliver så hylet ud af den da en hvis Mr. Hubert Paige flytter ind på hans værelse og opdager hans hemmelighed. Det viser sig dog at Hubert også selv er en kvinde! Albert forelsker sig og prøver at "tage sig en kone". Der er bare nogle åbenlyse ting der ikke fungerer. Vi får aldrig rigtig forklaret hvorfor Albert vælger at klæde sig ud som kvinde. Noget kunne vise, at han gør det for at kunne beholde sin position som tjener - men det giver ikke mening, for der er masser af tjenestepiger på hotellet også. Gør han det fordi han i virkeligheden er transskønnet? Det kunne nogle scener, hvor han siger at manden Albert er hans sande jeg indikere. Men så igen, er der en scene hvor han tager kjole på og pludselig er enormt lykkelig og glad for det. Det er bare ikke særligt klart, og når det nu er historiens hovedpræmis, føles det lige lovligt mudret.
Så er der det, at det er en del af Albert Nobbs karakter at være stiv og menneskefjendsk. Dette fungerer okay, men hvordan viser du så, at en persone der ikke har nogen venner tænker enormt mange ting? Du lader personen tale med sig selv! Så der er konstant scener hvor Albert på den mest akavede vis sidder og har samtaler emd sig selv. Det er meget unaturligt.
Albert bliver spillet af Glenn Close, som også har sørget for at få sponseret filmen der er bygget over et teaterstykke. Hun g'r det helt okay, men Janet McTeer som spiller Hubert er faktisk decideret fed. Det er desværre en rimelig klumpedumpet film, som ikke rigtigt fungerer. Lad være med at tag ind og se den.
Så var der noget andet. Nu har vi jo gået og talt så meget om ungdomsfilm og pludselig gik noget op for mig: Vi har stort set kun snakket om coming-of-age film! Vi har helt danset uden om de største ungdomsfilm!
Ungdomsfænomenerne! Dem som sælger alle billetterne til stort set kun unge mennesker!
Spørgsmålet jeg her godt kunne tænke mig at tage op er - hvorfor? Hvad er det ved disse film, der netop gør at de henvender sig i så massiv grad til unge mennesker? De andre film (coming of age filmene) er jo nemme nok - de handler åbenlyst om unge og det at være ung. Men de her film handler om 1000 andre ting, men er stadig nærmest kun ungdomsfilm, faktisk tit i højere grad end de film der har mere ungdomsfikserede temaer!
Skal vi lave en liste til sammenligning?
De film jeg taler om er:
Harry Potter
Twillight
The Hunger Games
Dette er film der, på trods af at de handle rom meget andet end unge, stort set kun trækker unge i biografen! Og hvorfor?
Jeg kan komme med nogle grunde til, at netop disse film rammer en helt anden gruppe end andre store fænomener som for eksempel ringenes herre og batman.
1. De har unge i hovedrollerne! En klar identifikation, på samme måde som coming-of-age filmene. Et simpelt sted at starte med at sætte sin finger. Batman har ikke en ung i hovedrollen. Men det er til gengæld ikke det eneste kriterie! Ringenes herre har for eksempel en ung i hovedrollen! Men bliver set af næsten ligeså mange voksne!
2. De har temaer som appellerer til unge! Dette er det vigtige punkt! Det er det, der adskiller ungdomsfænomenerne fra de andre fænomener! De handler om føøøøølelser! Eller de handler ihvert fald meget om følelser - dette gælder specielt for twillight og the hunger games. Personerne bliver drevet af deres følelser hele tiden - jeg elsker min lillesøster jeg må ofre mig, jeg er forelsket i en vampyr jeg må ofre mig. I harry potter er det måske mere et spørgsmål om at han bliver slået ihjel, hvis ikke han besejrer Voldemort, men til gengæld føler han enormt meget undervejs.
Men hvis en føle-film gør et ungdomsfænomen, hvorfor er unge så ikke helt vilde med film som kun handler om at føle? Hvorfor er fænomenerne ikke kun dramaer?
Det er det der er det specielle ved netop disse film! Unge kan nemlig ikke KUN lide følefilm. Unge kan godt lide følefilm! Men unge kan også godt lide kapow-action film! Der skal helst være knald på og ske noget hele tiden - sort set ligesom i unges egne liv! Og måske er det netop derfor disse film bliver fænomener - de kan både føle og og være actionfyldte, og dette på en ungdommelig måde!
Spændende, spændende! Mere kommer, glæder mig til at blogge under Buster!
