Lad os snakke om... Tysk film!

Jeg kan godt lide tyske film. Fordi de taler tysk. Men også ud over det, fordi der er virkeligt mange gode film fra tyskland!

Jeg er ikke i stand til rigtigt at drage nogle parrelleler, mellem tyske film og sige: "Dette er typisk tysk film..", jeg kan bare sige, at der er enormt mange interessante film fra vores naboland.

Det starter vel med Fritz Lang, som jeg ikke ved om i kender. Han lavede nogle af de flotteste stumfilm nogensinde, her i blandt Metropolis. Her kommer lige et billede.

Kan i se hvor flot den er? Og de har lige fundet nogle, aldrig før sete dele af Metropolis, der pludselig gør den meget længere og bedre.

Så er der Wim Wenders, en tysk instruktør, der har tendens til meeeget langtrukne, men flotte film. Den jeg har fået mig selv i gennem var i hvert fald vildt flot: Himlen over Berlin med Bruno Ganz der spiller en engel, der forelsker sig i en cirkusprinsesse.

Meget flot.

Og så, synes jeg, en af de bedste. Bliktrommen. Das Bleich Tromme (tror jeg?). The Tine Drum. Denne meget skæve film, handler om en lille dreng Oscar, der beslutter sig for, aldrig at vokse mere. Og det holder han så passende op med. Han bliver til sådan en underlig dværg der må rejse ud og opleve verden. Han møder blandt andet et cirkus med andre af den slags dværge. Nogle af de bedste scener tæller da Oscars mor spiser fisk til hun dør, Oscar prøver at have sex med sin barnepige og skriger så højt at han springer glassene med babyfostre hos en doktor.

En klassiker og en sindsygt fed film.

Så er der også lidt nyere fede tyske film. Good Bye Lenin, Christiane F, De Andres Liv. Der er sikkert nogle jeg har glemt. Men lad os ikke fortvivle! Der er tusind interessante filmlande, og selv om Tyskland godt kan stå lidt i skyggen af Frankrig som det store kunstneriske filmland, så synes jeg alligevel, at det er værd at tale om.

Black Swan - Når den nok ikke vinder en oscar, skal den i det mindste have lidt omtale

Jeg har nu været inde og se Black Swan med Natalie Portman. Meget omtalt film, og med god grund. For man kan sige meget om den, men den er ihvert fald original og, på mig, meget rystende. Den handler, som mange nok ved, om en ballerina som lever lidt som en lillepige med sin mor der styrer alt for hende (det er nogle af filmens bedste scener, der viser deres forhold - vildt god kemi). Hun kæmper for at finde sin mørkere side for at skulle spille den sorte svane, og pludselig bliver hendes verden revet væk under hende og så slår det klik for hende.
Filmen fungerer rigtig godt i sine skræk effekter: sammengroede tæer, vilde slagscener med personer hun forestiller sig, blod og onde ting der vælter op i stærk kontrast til balletens smukke verden. Hun er lidt som den hvide svane i Svanesøer, der selv bliver tvunget til selvmord af den sorte svane der stjæler hendes prins. Den efterlader en meget rystet. Den gjorde et kæmpe indtryk på mig, og er overi købet også enormt flot. Man kan stadig nå at tage ind og se den. Så kommer man i de små hyggelige biografer, uden popkornsgnaskende 7. klasser.

Javier Bardem - Når man er lækker med ble

Jeg har lige været inde og se Biutiful i biografen. Den er faktisk rigtig god. Meget melodramatisk, ikke ligefrem nogen feelgoodfilm, men på sådan en rå flot måde. Meget visuel. Og så er den enormt velspillet af Javier Bardem, som også er med I Vicky Christina Barcelona af Woody Allen (seriøst verdens lækreste film! Jeg mener, Scarlett Johansonn, Penelope Cruz OG ham i samme film!!).

Bardem optræder i mange af scenerne i ble, med prostatakræft og rødt tis i bukserne og stadig væk være lækker! Jeg mener, det skal man da have en klapsalve for.

Klap, klap.

Folk siger, jeg er kedelig

Desværre har folk en tendens til at misforstå de utroligt relevante og altid interessante indskud om film som jeg kommer med. Som dengang jeg, på cykel på vej over et lyskryds udbrød til min mor: "Mor, vidste du at En Nations Fødsel af D. W. Griffith fra 1915, er den første film til at bruge krydsklipning?". Så får man gudhjælpemig at vide, at man er kedelig. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, da det jeg sagde, både var relevant og sandt!

D. W. Griffiths En Nations Fødsel fra 1915, VAR den første film til at bruge krydsklipning. Jeg har dog ikke set den (jeg har en tendens til, at være lidt for god til at læse om film, i stedet for at sem dem). Jeg lånte den engang på biblioteket på VHS. Det var der jeg fandt ud af at min antikke VHS-maskine (ligner lidt en mikrobølgeovn, skærm på 1/2 A4-papir) kun kunne spole tilbage manuelt, altså ved at sidde og trykke på spoletilbage-knappen.

En Nations Fødsel er 3 timer lang. Sorthvid stumfilm. Racistisk. Så er det så der man vælger at se Den Andalusiske Hund, Metropolis og den gamle King Kong i stedet og følte mig meget dygtig og skolet indenfor stumfilmsgenren, dog fortsat uden at have set den første film der brugte krydsklipning. I der læser det må meget gerne se den, så kan i lige sige mig om den er værd at sidde og spole 1 time tilbage på.

Forresten kan jeg klart anbefale Den Andalusiske Hund, den er virkelig fed. Den er lavet af Salvodor Dali og der er en scene med en kvinde der har myrer kravlende ud gennem håndfladerne. Og så er den dejlig lang, ikke som gaaab Metropolis, der bare tager for evigt. Jaja, det er et "mesterværk" og alt det der, men når du ser den på et halvt A4-papirs skæm, er den ikke helt så speciel.

Verdens sejeste instruktør

Kubrick! Ku-Ku-Ku-Kuuubrick! Det siger jeg, og hvad siger i så?

Lad mig lige præsentere, for alle jer åndsforsnottede nossehoveder, der ikke ved hvem jeg snakker om: Kubrick. Det er ham der.

og han har lavet, det her

Plus nogle flere, for eksempel Dr. Strangelove, som er en af mine yndlingsfilm. Det er en komedie om et atomangreb der springer hele verden i luften, under den kolde krig. Med yndlingscitater som:

"Mein fuhrer, I can walk"

"10 men for each women" og

"Nuclear combat against the ruskees"

er det måske den bedste komedie jeg har set, dermed altså også verdens bedste. Alt hvad Kubrick har rørt, er ellers også guld. A Clockwork Orange er fantastisk. Rumrejsen år 2001, er et mesterværk for sin genre. Der er kun gode ting. Så, hvis i går og mangler nogen at dyrke: Kubrick kan ikke undervurderes!

Farvel.