Desværre har folk en tendens til at misforstå de utroligt relevante og altid interessante indskud om film som jeg kommer med. Som dengang jeg, på cykel på vej over et lyskryds udbrød til min mor: "Mor, vidste du at En Nations Fødsel af D. W. Griffith fra 1915, er den første film til at bruge krydsklipning?". Så får man gudhjælpemig at vide, at man er kedelig. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, da det jeg sagde, både var relevant og sandt!
D. W. Griffiths En Nations Fødsel fra 1915, VAR den første film til at bruge krydsklipning. Jeg har dog ikke set den (jeg har en tendens til, at være lidt for god til at læse om film, i stedet for at sem dem). Jeg lånte den engang på biblioteket på VHS. Det var der jeg fandt ud af at min antikke VHS-maskine (ligner lidt en mikrobølgeovn, skærm på 1/2 A4-papir) kun kunne spole tilbage manuelt, altså ved at sidde og trykke på spoletilbage-knappen.
En Nations Fødsel er 3 timer lang. Sorthvid stumfilm. Racistisk. Så er det så der man vælger at se Den Andalusiske Hund, Metropolis og den gamle King Kong i stedet og følte mig meget dygtig og skolet indenfor stumfilmsgenren, dog fortsat uden at have set den første film der brugte krydsklipning. I der læser det må meget gerne se den, så kan i lige sige mig om den er værd at sidde og spole 1 time tilbage på.
Forresten kan jeg klart anbefale Den Andalusiske Hund, den er virkelig fed. Den er lavet af Salvodor Dali og der er en scene med en kvinde der har myrer kravlende ud gennem håndfladerne. Og så er den dejlig lang, ikke som gaaab Metropolis, der bare tager for evigt. Jaja, det er et "mesterværk" og alt det der, men når du ser den på et halvt A4-papirs skæm, er den ikke helt så speciel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar