Hej folkens!
Som så mange andre har jeg læseferie, og skal finde nogle gode overspringshandlinger for at lave min dansk-historie opgave. Så var det jeg fik den her ide! Jeg tænker, jeg skal være med i ungdomsjuryen på Buster, et job jeg har tænkt mig at tage meget seriøst... ahem. (okay, jeg ved godt der er vildt lang tid til, men forberedelse skal også være i god tid). Derfor tænker jeg: hvad kunne man bedre bruge sommerferien på, en at blive en total-super-megakvalificerettilatbestemmehvemderskalhavedenderpris-UNGDOMSFILMS EKSPERT! Yipeeeh! Her, på bloggen!
Dette er altså startskuddet en "opdagelsesrejse i det fantastiske univers af verdens vigtigste filmgenre" (jaja, det skal hun sige) UNGDOMSFILM!
Så hvordan starter jeg dette projekt?
Jeg kunne begynde at gense nogle ungdomsfilm? Jeg kunne reflektere over hvilke ungdomsfilm jeg bedst kunne lide?
Hver ting til sin tid.
Hvilke ungdomsfilm kan i bedst lide?
Jeg snakkede med min ven Malthe, som siger han hader ungdomsfilm. Jeg kan ikke huske det konkrete argument, men det var noget med, at han synes det var alt for nemt at identificere sig med de unge. For nemt? Jeg forstår det ikke helt. For mig handler ungdomsfilm netop om identifikations-værdien.
Der er bare virkelig ikke noget, som mange unge mennesker har mere brug for, en nogen at identificere dig med, når de går rundt i deres små-sørgelige kedelige forvirrede teenageliv. Udover det, så er ungdomsfilm romantiske, kitschede, kultdyrkede, spændende, ting som de fleste teenagere sætter pris på.
Hey, jeg har en ide, til en lille leg, her! Jeg sætter billeder ind fra forskellige ungdomsfilm, og så laver jeg en lille quiz!
Okay...
spot the film
nr. 1
nr. 2
nr. 3
nr. 4
nr. 5
ALL RIGHT!!! SVARENE:
1. Den skal du næsten kunne regne ud. Ellers er det en stor fejl. Det er fra Mean Girls, og er et billede af hovedrollen (LIndsay Lohans) to nørdede venner. Duh.
2. Den her film er virkelig, virkelig god, og vandt vist også guldpalmen på cannes. ret sjælden det sker for en ungdomsfilm. Tjekkede det lige, det har den. Og den er virkelig, virkelig god. Kan du stadig ikke gætte hvilken en det er? Det er "Elephant" af Gus van Sant, en fantastisk film om school shootings, og dette er et billede af en af mine yndlingskaraktere, den ultimativt nørdede pige, der bliver skudt inde på skolebiblioteket senere i filmen.
3. Er det virkelig Bella Swan?? Kristen Stewart? Undskyld, men prøv lige at overvej hvor sej hun ser ud, med sort paryk og lædertøj og det hele. Hvem skulle tro, at hun faktisk har spillet vildt mange fede filmroller inden hun kom med i twillight, og den der snehvide film der kommer? Dette er fra "The Runaways", en vildt fed ungdoms-biopic, hvor både Kristen Stewart og Dakota Fanning (!!!) er helt vildt seje.
4. "Ghost World" en filmatisering af tegneserien, som i øvrigt også er vildt fed. Se den, den er indie-quirky på den rigtig fede måde, med Steve Buschemi der spiller en gammel pladesamler der bliver forelsket i Thora Birch der hader verden. Og Scarlett Johansson er med som helt ung. Se den.
5. I kan nok godt se at det her er fra "Subamarine" en rimelig ny britisk coming-of-age film. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om den, men den er visuelt virkelig fin, og en meget typisk outsider historie.
GODT GÆTTET!
Og præmiespørgsmålet: Hvad har alle de her ungdomsfilm til fælles??
De er allesammen historier om outsiders, folk der er lidt i clinch med resten af verden, det værre sig plastic tøser eller bare livet generelt. I mean girls er dette meget tydeligt, i Elephant er det lidt mere abstrakt, men de fleste af karaktererne er lidt fremmedgjorte over for sig selv og verden. I The Runaways, er det at værre rebel og outsider hele drivkraften bag bandet og alt pigernes vrede. Ghost world, bliver nok ikke et mere tydeligt eksempel, på måden de to piger holder sig adskilt fra resten af verden med en hånlig sarkasme. Og ja, det samme med Submarine.
Og her er min pointe: måske... MÅSKE er det fordi unge i virkeligheden tit føler at de er outsiders, at de skal bryde ind i noget nyt, og det er derfor der er så mange ungdomsfilm der handler om det? Om at blive accepteret selv om du lugter og er underlig? Wuhu, 10 point!