Hej!
Jeg tror nok det er lidt imod reglerne, at vælge en film jeg allerede har set før. Men.. Jeg kunne næsten ikke huske den!
Okay. Filmen det drejer sig om er filmatiseringen af Daniel Clowes tegneserie-klassiker "Ghostworld" fra 2001.
Jeg havde læst tegneserien inden jeg så filmen. Den er vildt fed, og Daniel Clowes tegner så sejt.

Derfor var jeg ret spændt på filmen. Og den er bare virkelig, virkelig vellykket! Det er også fordi det er lidt svært, ikke at blive helt forelsket i historien. Den handler om to piger, Rebbeca og Enid, som render rundt i den her lille amerikanske provinsby og hader alting. De er lige blevet færdige med high school, og prøver på at flytte sammen, hvilket aldrig rigtig bliver til noget. Ellers har de travlt med at stalke tilfældige mennesker på gaden, og gøre nar af folk omkring dem.
Indtil Enid møder den her socialt akavede maniske pladesamler, Seymour, spillet af Steve Buschemi (!!!). Hun føler sig meget draget imod hans særhed, og lægger sit gamle liv bag sig.
Der er virkelig mange gode ting ved filmatiseringen af Ghost World. For det første, er den virkelig sjov. Der er nogle vildt fede karakterer som f. eks. en vred redneck der bliver ved med at dukke op og råbe af pigerne.
Og så er Scarlett Johansson og Thora Birch virkelig priceless som Enid og Rebecca. Ud over det ligner de, de originale karakterer fra serien, virkelig meget.
Men der er også noget mere over Ghost World. Den er virkelig følsom, og giver et godt, rimeligt usentimentalt bud på, hvordan det føles at være en totalt outsider i sit eget liv. Og nåh ja, filmens visuelle stil er helt fantastisk. Bare det tøj Enid går i:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar